Mindehøjtidelighed ved "Den tyske fællesgrav", Sct. Michaelis Kirkegård
Insurgentgraven på Sct. Michaelis Kirkegård
Den historiske krigergrav på Sct. Michaelis Kirkegård i Fredericia, også kendt som Insurgentgraven, er et gravsted for slesvig-holstenske oprørere, der faldt under Slaget ved Fredericia natten mellem den 5. og 6. juli 1849 under Treårskrigen.
Historisk baggrund
Efter det danske udfald fra Fredericia Fæstning blev de faldne slesvig-holstenske soldater begravet hurtigt og uden militære ceremonier. Begravelsen fandt sted omkring kl. 03.00 om natten. Ved gravlæggelsen holdt feltpræst Hertel en kort tale, hvori han understregede, at selv om de faldne havde kæmpet mod Danmark, fortjente de en værdig begravelse som medmennesker og soldater.
Mindehøjtideligheden i dag
Hvert år den 5. juli om eftermiddagen afholder 6. Juli Komiteen en mindehøjtidelighed ved graven. Arrangementet indledes med en reception for inviterede gæster og med deltagelse af repræsentanter fra Tyskland.
Efter receptionen nedlægger Fredericias borgmester og den tyske repræsentant kranse på fællesgraven - kl. 16.00.
Alle er velkomne til mindehøjtideligheden ved den tyske fællegrav.
Betegnelsen "Den tyske fællesgrav"
Betegnelsen "Den tyske fællesgrav" kan være misvisende, da de begravede var slesvig-holstenske oprørere og ikke nødvendigvis tyske soldater. Antallet af begravede varierer i de historiske kilder og anslås til mellem 241 og omkring 300 personer.
I dag er graven et vigtigt mindesmærke over de faldne i Treårskrigen. Samtidig udgør den en væsentlig del af Fredericias historie og minder om de menneskelige omkostninger ved konflikten.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 5. juli 2026 kl. 15:15 til 16:20
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 1. juli 2026 kl. 12:00
Sted
Sct. Michaelis Kirke
Vendersgade 30 C
7000 Fredericia
Arrangør
De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn
Tlf. +45 40640098
brs@dfb-fredericia.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser